Efter en fototur stod det hurtigt klart, at Olympus' nye systemkamera E-PM1 leverer endog rigtigt gode billeder i betragtning af, at det blot koster godt 3500 kroner. Eksponering og farvegengivelse er meget sikker, og farverne kan tilpasses brugeren. Vi havde haft al slags vejr fra sol til overskyet med småregn. Indendørs håndterer kameraet blandingslys fint. Objektivet, der er en ny og lettere version af Olympus' oprindelige sammenklappelige model på 14-42 mm, er ikke kun skarp og kontrastrig, men fokuserer også væsentligt hurtigere end sin forgænger.
Detaljegengivelsen er god i betragtning af kameraets forholdsvis beskedne opløsning, og korn er fornemt under kontrol ved høj ISO. Man kan uden problemer bruge ISO 1600. ISO 3200 og 6400 er stadig gangbare, men i praksis er ISO 12.800 faktisk ubrugelig på grund af støj.
Til gengæld er den indbyggede blitz kameraets eneste alvorligt svage punkt. Den medfølger i løs vægt og skal skubbes på plads i kameraet, før den kan bruges. Både på blitz og kamera sidder der små dæksler, der er dømt til at blive væk. Vi lod dem derfor ligge på hotellet.
Bedømmelse 85%
Læs mere
Læs HELE testen i Digital Foto nr. 1
Bestil DIGITAL FOTO
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil
Olympus udnytter systemkameraets potentiale godt med E-PM1. Det er et elegant og kompakt kamera, der tilmed tager glimrende billeder til en meget rimelig pris. Alt i alt er modellen en fornøjelse at bruge, men den aftagelige blitz er besværlig at arbejde med. Vi savner også en elektronisk søger, og ergonomien halter en smule.