Den nye multifunktionsmaskine MFC-J5910DW fra Brother printer fotos i op til A3-størrelse. Samtidig er den kompatibel med både Apples AirPrint og Googles Cloud Print-teknologier. Med AirPrint kan man udskrive direkte fra iPhones, iPods og iPads, og printerdrivere er ikke nødvendige. Det er også muligt at forbinde printeren med en Google-konto og udskrive fotos direkte fra fx smartphone, computer og tablet, når man er på farten, via Google Cloud Print.
Når man udskriver, foregår det i en opløsning på op til 6000 x 1200 dpi. Man kan printe direkte fra og skanne til en usb-nøgle, og man kan også udskrive direkte fra kamera eller hukommelseskort. Modellen har fået flere mærkninger for at være både strømbesparende og miljøvenlig. Prisen er 1624 kroner.
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil