Den store sensor i NX200 giver en højeste ISO-værdi på imponerende 12.800 og i det hele taget er NX200 et ret sindssygt kamera. Man kan skifte objektiv ligesom et spejlrefleks og du får samme sensor, men i et kompakt design. Læg dertil at du kan skyde 7,0 billeder i sekundet i den fulde opløsning på 20,3 mio. pixels og kan filme i Full HD i opløsningen 1920 x 1080 30p.

Der er foreløbigt ni forskellige objektiver at vælge imellem, som alle understøtter i-Function, som er en smart ring omkring objektivet, hvor man kan indstille funktioner som ISO-værdi, lukkertid og eksponeringskompensation.
Skærmen er på 3,0 tommer og af AMOLED-typen, som skulle sikre et klarere billede. Prisen er også som et spejlrefleks, nemlig på 6300 kroner inklusive et objektiv på 18-55mm F3.5-5.6 OIS. NEX200 lander i butikkerne i oktober.

Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil