Nikon har netop præsenteret COOLPIX P510, der er et avanceret kompaktkamera med intet mindre end 42x optisk zoom. Det er ny rekord, som gør det muligt for fotografen at komme endnu tættere på motiverne end tidligere. Kameraet dækker brændviddeområdet 24-1000 mm, og det går dermed fra stærk vidvinkel til supertele, hvilket giver fotografen et stort spænd af motivtyper.
P510 har en opløsning på 16,0 mio, pixels, avanceret billedstabilisering og en følsom cmos-sensor, der bakkes op af processoren Expeed C2, som gør det lettere at fotografere under ringe lysforhold. Kameraet har en fleksibel lcd-skærm, og videooptagelser klares i Full HD. Samtidig glemmer man ikke, hvor ens billeder er taget, da der er indbygget geotagging via gps. Modellen fås i sort, rød og sølv, og prisen er 3495 kroner.
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil