Panasonic har lange traditioner for kompaktkameraer med kraftig zoom, og nu er firmaet klar med en afløser for FZ45. Og i det nye FZ48 har firmaet skruet op for optagehastigheden. Det kan nemlig tage 3,7 billeder i fuld opløsning per sekund, hvor den tidligere model kunne klare 1,8 billeder. Sætter man opløsningen ned til 3,0 mio. pixels, ryger hastigheden op på ti billeder i sekundet.

Opløsningen på stillbilleder er til gengæld sat en anelse ned fra 14,0 mio. pixels til 12,0 mio. Til gengæld kan man nu optage video i Full HD med kameraet. Under videooptagelserne kan man også tage stillbilleder på 3,5 mio. pixels. Ligesom forgængeren har kameraet et objektiv med 24x zoom, der svarer til 25-600 mm.
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil