Selv om firmaet er baseret på gammeldags film, har Kodak i omkring 30 år produceret billedchips til blandt andet digitalkameraer. Firmaet har dog brug for kontanter, så nu er billedchip-forretningen solgt fra.
Køberen er det amerikanske firma Platinum Equity, og de har ikke meget med kameraindustrien at gøre. Det er nemlig et privat investeringsfirma, som dog er kendt for at investere i teknologibranchen.
Billedchip-afdelingen holder til i Kodaks hjemby Rochester i staten New York, og Platinum Equity overtager blandt andet også bygninger på godt 24.000 kvadratmeter, der huser produktion og udvikling. Prisen for overtagelsen er ikke offentliggjort.
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil