En af de ting, vi på redaktionen har savnet mest i Elements, er lagmasker, der gør det muligt at lave præcise fritlægninger, som efterfølgende kan justeres i detaljen. Og det har Elements 9 nu arvet fra storebror, Photoshop.
Det gælder også en ny funktion i værktøjet Spot Healing Brush, der gør, at man bare kan male på et objekt i billedet, som skal fjernes, fx en lygtepæl, så bliver området fyldt ud med detaljer fra de omkringliggende områder. Ifølge Adobe er den indbyggede panoramafunktion også forbedret, så de takkede kanter, man normalt får, automatisk bliver fyldt med billeddata.
En helt ny funktion er Photomerge Style Match, hvor man kan kopiere en billedstil fra et billede til et andet. Har man fx et billede med hård kontrast og svag farvemætning, kan man med få klik give et andet billede samme udseende.
Programmet findes i versioner til både pc og Mac og har en vejledende pris på 775 kroner.
Opret en gratis profil og få adgang til udvalgt indhold. Du får også vores nyhedsbrev og kan skrive i vores forum.
Opret en gratis profil
Hvilket kameratilbehør topper din indkøbsliste lige nu?